      |
 
 |
TING, DU KUNNE FINDE PÅ AT SPØRGE OM
(og svarene vi ville give)
Spørgsmålene her er nogle, vi ofte får stillet, så dem har vi lagt ud med. Men hvis du har et spørgsmål, så fyr løs, for vi udbygger listen løbende. Du kan stille det her.
Hvorfor skriver I aldrig, hvad de siger?
Det klassiske spørgsmål. Emnet er behandlet andre steder på hjemmesiden, men her er et kort resumé:
Grund 1: Som det fremgår af tommelfingerreglerne for tekstning, er vi underlagt en række betingelser.
Da en dobbeltlinjet tekst kan læses på 5 sekunder, og to separate tekster kræver mindst 3 hver, kan vi være nødsaget til at springe hele replikker over. Kunsten er at gøre det på en måde, så den danske tekst bevarer sammenhæng og logik.
Men selv uden at måtte springe replikker over skal der tales umanerlig langsomt, hvis vi skal undgå at forkorte eller fortætte det sagte. Og det giver i sig selv andre formuleringer. Og et andet ordvalg er til hver en tid at foretrække frem for det, vi kalder "telegramstilen".
Grund 2: Engelsk/amerikanske vendinger, der nok lyder velkendte i danske ører, kan ofte ikke oversættes direkte. Eller rettere: Det kan de godt, men så er det bare ikke rigtig dansk. Mange talemåder, faste udtryk eller metaforer har simpelthen andre danske ækvivalenter. Prøv eksempelvis med "There is no time like the present."
Hvorfor er der altid fejl i underteksterne?
Det er der altså heller ikke altid. Men det er rigtigt, at kvaliteten her og der lader noget tilbage at ønske. De fejl, der springer mest i øjnene, er slå- og stavefejl samt eklantante bøffer. Begge typer gør de fleste tekstere og firmaer sig umage for at undgå, men fælles for dem er, at man bare skal parkere hjernen en brøkdel af et sekund for at lave dem. Og hvis kontrolforanstaltningerne så ikke er gode nok, slipper de altså ud til seerne. Man kan gøre meget for at sikre sig ved hjælp af gennemsyn, brug af stavekontrol etc., men den fejlfri tekstning er vist ikke blevet lavet endnu. For tekstning er - heldigvis - håndarbejde.
Hvorfor er undertekster så kanon konservative?
Det er de heller ikke altid, men vi skal jo dække en ganske bred målgruppe. Det er meget betegnende, at film og serier, der henvender sig til en ganske bestemt målgruppe, også tit er tekstet mere frit.
I sidste ende bør det være originalens ordvalg, der bestemmer tekstningens sprogtone.
En tekster skal passe på ikke at bruge alt for indforståede vendinger. Dels er de måske mest kendt blandt gutterne i fodboldklubben eller i datterens vennekreds, og dels går den slags udtryk ofte af mode igen. De skal også passe til tiden. James Stewart siger simpelthen ikke "Sådan en skodkrikke", eller "Jeg klapper dig en, din båtnakke".
En udstrakt brug af kunstnerisk frihed kan være ret underholdende, men er ikke særlig loyal over for den hårdtarbejdende manuskriptforfatter, der har puslet om originalreplikkerne.
En tekstning skal gerne være veloplagt, men hvis en person siger "Yes", og bliver tekstet med et "Jeps. Det kan du lige bide dig i røven på", så er teksteren måske lige lovlig i hopla.
Hvorfor finder I på de der tåbelige titler?
Det gør vi heller ikke. Det er filmselskabernes eller tv-stationernes afdeling. Vi fralægger os ethvert ansvar desangående. Bortset fra det er det nu ikke så enkelt. Du kan jo selv prøve at finde på nogle gode danske titler på dine yndlingsfilm eller -serier.
Hvis det er så svært at blive tekster, hvordan er de, der er tekstere, så blevet det?
Det er nok også blevet sværere, end det har været. I takt med nye kanalers opdukken i sidste århundrede steg behovet for undertekster - og dermed for tekstere. Det boom er efterhånden klinget godt og grundigt af.
For Sublines vedkommende har de tekstere, der i tidens løb er blevet tilknyttet, først og fremmest været på rette sted på rette tid - og haft de fornødne kvalifikationer. Det samme gælder de fleste andre firmaer, vi kender. Det hele har selvfølgelig ofte været tilsat et stænk af nepotisme. Det har aldrig skadet at kende en etableret tekster - især ikke, hvis han/hun vil lære fra sig, for tekstningsfirmaer er altid mere lydhøre over for ansøgninger fra folk, der kan noget i forvejen.
Der er efter sigende andre grene af branchen, hvor man i heldigste fald kan gå direkte ind fra gaden og få arbejde. Kravene siges at være moderate, men vilkårene er det vist også.
Hvad kan jeg gøre for Subline?
Nej, det spørgsmål er vi aldrig blevet stillet. Men seerne kan faktisk gøre noget til gensidig fornøjelse: Være kritiske. Læg mærke til, at en god tekstning gør fjernsyn til en bedre oplevelse end en dårlig. Og glæd dig over en god formulering, som du ville glæde dig over et flot billede.
|
|
 
 
 |
|
|
|
|
|
